Dyhrs Hallen

Dyhrs Hallen er en nyopført selvejende hal med moderne faciliteter og masser af lys.

Dyhrs Hallen er opført i 2020 og består af selve hallen samt en mindre gymnastiksal. Der er naturligt lys i hele hallen fra de store, gennemgående vinduespartier.

I fold ud-menuen nedenfor kan du finde mere info om både hallen og salen. 

Omklædning og toiletter

Dyhrs Hallen har både almindelige omklædningsrum samt et dommeromklædningsrum. I alle de almindelige omklædningsrum er der 4 brusere i hver.

I hallen er der i alt 6 toiletter, hvoraf 1 er et handicaptoilet.

Borde og stole

Hallen rummer 300 stole, som kan bruges til foredrag, stævner mm. Hallen har dog ikke nogen borde. 

Hvis du skal bruge borde til dit arrangement, skal du derfor låne/leje dem udefra. 

IT

Der er trådløst internet i hele Dyhrs Hallen.

Både i salen og i selve hallen er der højtalere, projektor med tilhørende lærred, mikrofoner samt elektriske ”mørklægningsgardiner” til at dække de store vinduespartier. Derudover er der elektronisk måltavle i hallen.

Tilgængelighed 

Dyhrs Hallen er meget handicapvenlig, idet både hallen og gymnastiksalen ligger i stueplan. Derudover rummer hallen et enkelt handicaptoilet, ligesom der på parkeringsarealet udenfor er plads til handicapkøretøjer. 

Parkering og transport

Der er 20 parkeringspladser tilknyttet Dyhrs Hallen. Der er desuden masser af parkeringspladser ved Sprogskolen, som ligger 50 meter væk fra hallen.

Udenfor Dyhrs Hallen er der også stativer til cykler.

Fra hallen er der 8-10 minutter til fods til Slagelse Station, hvor der afgår tog til både København, Fyn og Jylland samt busser til forskellige dele af kommunen og nabokommunerne.

Hjertestarter 

Udenfor ved hovedindgangen er der opstillet en enkelt hjertestarter. 

Nødudgange

Der er i alt 4 nødudgange i Dyhrs Hallen.

Forbud 

Det er ikke tilladt at anvende harpiks i Dyhrs Hallen.

Hvordan booker jeg hallen?

Slagelse Kommune har en aftale om timekøb i Dyhrs Hallen. Foreninger mv. kan derfor booke hallen til træning, kampe, arrangementer osv. 

Booking af Dyhrs Hallen sker via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. Her kan du også se, hvornår hallen og gymnastiksalen er ledig. 

Retningslinjer

Flere oplysninger 

Hvis du ønsker flere oplysninger om Dyhrs Hallen, kan du kontakte serviceleder på Dyhrs Skole, Brian Madsen, på tlf. 30 55 90 20 eller mailen brm@dyhrs-skole.dk.

Lokaler i Dyhrs Hallen
  • Hallen

    Når du træder ind ad hovedindgangen i Dyhrs Hallen, kommer du ind i selve hallen.

    Hallen er speciel, sammenlignet med andre haller, fordi der på den ene langside er et stort vinduesparti, som giver lokalet et lyst og moderne udtryk.

    Størrelse og kapacitet

    Selve hallen er i alt 1.040 m2 og er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 720 personer. 

    Hallen er velegnet til

    Badminton (5 baner), volleyball, håndbold (uden harpiks), minihåndbold, gymnastik, skoleidræt, basketball (3 baner på tværs) og store foredrag.

    Basketball kan dog kun spilles på tværs af hallen, så der er kun mulighed for træning.

    Tilskuerpladser

    På den ene langside er der opstillet siddeplateauer, hvor der kan sidde ca. 100 personer.

    Rekvisitter

    Hallen har et stort og funktionelt redskabsrum med alt nødvendigt udstyr til for eksempel skoleidræt. Hallens rekvisitter spænder bredt og har mange anvendelsesmuligheder.

    Du kan få et indblik i, hvilke rekvisitter hallen bl.a. rummer, ved at se på billederne øverst på siden. 

  • Salen

    Gymnastiksalen kan findes på venstre hånd, når du kommer ind ad hovedindgangen.

    Salen er et mindre lokale, som dog har mange anvendelsesmuligheder. Lokalet er lyst og moderne indrettet og har et mindre depotrum tilknyttet. 

    Størrelse og kapacitet

    Salen er i alt 178 m2 og er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 149 personer. 

    Salen er velegnet til

    Gymnastik, dans, zumba, yoga, møder og mindre foredrag. 

    Rekvisitter

    I depotrummet er der træningsmåtter, som kan anvendes til øvelser på gulvet.

    Salen har ribber langs den ene væg. Derudover er der transportable spejle, som tilsammen kan udgøre en hel spejlvæg.

    Forbud

    Boldspil er ikke tilladt i gymnastiksalen.