Skælskør Skolehal

Skælskør Skolehal er en lille hal med indbygget scene, som giver mulighed for mange forskellige aktiviteter.

Skælskør Skolehal er opført i 1986 og har et gulvareal på 550 m2 (svarer til en halv hal). 

Hallen er speciel i den forstand, at den ene halvdel af hallen er en normal sportshal, mens den resterende del er en stor scene. Hallen måler 22 x 17 meter. 

Da Skælskør Skolehal ikke er en hal i fuld størrelse, kan den ikke bruges til alle aktiviteter og sportsgrene.

Hallen er af brandmyndighederne godkendt til maksimalt 560 personer. 

Udover skolehallen er der også gymnastiksal på ca. 200 m2 (10 x 20 m). Gymnastiksalen er opført i 1958 og er godkendt til maksimalt 150 personer.

Velegnet til

Skolehallen kan bruges til for eksempel indendørs fodbold som skolebrug, gymnastik, basketball (2 små baner og 1 stor), badminton (3 baner), indendørs bueskydning, volleyball, skoleidræt, dans, møder, foredrag og skolefester.

Gymnastiksalen er velegnet til indendørs fodbold som skolebrug, gymnastik, basketball (1 bane), skoleidræt, dans, møder, foredrag og skolefester.

Rekvisitter

Skolehallen har bordtennisborde til skolebrug samt de mest nødvendige rekvisitter til skoleidræt (madrasser, diverse net og bolde mm.). 

Salen er en klassisk, gammeldags gymnastiksal med ribber langs væggene, samt tov og ringe ned fra loftet. Derudover er der et stort redskabsrum, som indeholder alt det nødvendige udstyr til skoleidræt. 

Skolen har ca. 470 stole og nogle få borde. 

Scene og IT

I hallens ene ende er der en stor scene. Scenen måler 90 m2. Scenen er hævet over gulvhøjde.

Der er flere forskellige scenetæpper, flere scenespots, højtaler og mikrofoner (både headset og håndholdte mikrofoner), lærred samt trådløst internet i rummet.

Der er også trådløst internet i gymnastiksalen. 

Omklædningsrum/badefaciliteter

Hallen har 2 omklædningsrum med badefaciliteter (1 til hvert køn). Der er toiletter i begge omklædningsrum.

Hjertestarter

Der er ingen hjertestarter i hallen, salen eller på skolen. 

Forbud

Der må ikke bruges harpiks i hallen eller gymnastiksalen.

Det er heller ikke tilladt at bruge maskiner, som udvikler røg, fx popcornmaskiner, røgmaskiner osv., da det udløser brandalarmen. 

Andre lokaler

Der er mange klasselokaler på skolen, som kan lånes/lejes til eksempelvis møder. Der er dog intet cafeteria.

Tilskuer- og handicapforhold

Der er ingen tilskuerpladser i hallen og i gymnastiksalen. Dog kan selve halgulvet bruges af tilskuere, når der er optrædende på scenen. 

Hallen er handicapvenlig, da den ikke er opdelt i niveauer. Der er desuden et handicaptoilet i bygningen.

Transport og parkering

Der er busstoppested ved skolen. Der er ca. 50-70 parkeringspladser til dem, som er i bil. 

Siden er sidst opdateret 14. maj 2020