Udendørs baner og faciliteter

Tæt på Boeslundehallen kan du finde både fodboldbaner, motionsoase, tennisbane mm.

Fodboldbaner

Udenfor Boeslundehallen ligger der i alt tre fodboldbaner: En 5-mandsbane, en 8-mandsbane og en 11-mandsbane. Alle banerne har græsunderlag.

11-mandsbanen er både trænings- og kampbane. Banen kan opdeles på tværs, så der skabes to 8-mandsbaner. På hver side af banen er der en spillerboks. Banen har ikke belysning. 

8-mandsbanen ligger lige bag 11-mandsbanen og er fuldt oplyst.

5-mandsbanen ligger lige ved 8-mandsbanen og er ligeledes fuldt oplyst.

Omklædningsrum og toilet ligger 50 meter fra banerne oppe i klubhuset. Der er også omklædningsrum og toiletter i Boeslundehallen.

Hvordan booker jeg en bane?

Booking af fodboldbanerne sker via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. Her kan du også se, hvornår banerne er ledige. 

Retningslinjer og takster

Motionsoase og skateboardramper

Udenfor Boeslundehallen er der også en udendørs motionsoase, hvor der er opstillet flere udendørs styrketræningsmaskiner, som er til fri afbenyttelse.

Derudover er der bag hallen opstillet nogle mindre skateboardramper. Disse er ligeledes til fri afbenyttelse.

Brug af motionsoasen og skateboardramperne kræver ikke forudgående booking. 

Tennisbane

Ved Boeslundehallen ligger der også en tennisbane med grusunderlag.

Siden er sidst opdateret 23. juli 2023