Genåbning af kultur- og fritidslivet

Bliv klogere på, hvornår kultur- og fritidslivet forventes at genåbne.

Nedenfor har vi samlet de vigtigste datoer af relevans for kommunens idræts-, fritids-, forenings- og kulturliv i den politisk vedtagne genåbningsplan. 

Idræt og Fritid

21. april:

Åbnes der for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år. Der stilles ikke krav om Coronapas. Aftalepartierne har endnu ikke besluttet, hvilke sportsgrene der er omfattet af genåbningen.

6. maj:

Åbnes der for indendørs idræt for voksne over 18 år. Der stilles krav om Coronapas. Aftalepartierne har endnu ikke besluttet, hvilke sportsgrene der er omfattet af genåbningen.

21. maj

Åbnes der for resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er genåbnet i de forrige faser. Der stilles krav om Coronapas.

Kulturområdet

21. april:

Museer, kunsthaller og biblioteker genåbnes. Der stilles krav om Coronapas.

6. maj:

Spillesteder, teatre, biografer og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, genåbnes. Der stilles krav om Coronapas.

Aftenskoler

21. maj:

Aftenskolerne genåbnes. Der stilles krav om Coronapas.

Kultur og Fritid er stadig lukket

Kultur og Fritid er indtil videre lukket for personlig betjening (fremmøde). Du kan kontakte afdelingens medarbejdere via e-mail og telefon.

Nyhed den 7. april 2021.