Find en sommerferie-aktivitet

Sommerugerne byder på masser af sjove aktiviteter for børn og unge.

Slagelse Kommune modtog tidligere på sommeren hele 2,6 mio. kr. fra Børne- og Undervisningsministeriet til ekstraordinære sommerferieaktiviteter for børn mellem 6-17 år.

Foreninger, institutioner, lokalråd mv. har derfor haft mulighed for at søge om tilskud fra puljen til oprettelse/udvidelse af sommeraktiviteter for børn og unge, og det er der heldigvis rigtig mange, som har gjort.

Bredt udvalg af aktiviteter

Sommerferieugerne er derfor spækket med spændende og sjove aktiviteter for børn og unge.

Så uanset om du er til sport, friluftsliv, natur, film, musik mad, brætspil eller noget helt andet, så er der en god chance for, at du kan finde en aktivitet, der er lige noget for dig.  

Find en aktivitet

På kommunens hjemmeside kan du se, hvad der er planlagt af aktiviteter i de enkelte uger, og hvem der står bag de forskellige aktiviteter. 

Du kan stadig søge om tilskud

Hvis du kommer på en god idé til en sommerferieaktivitet for børn og unge, er det stadig muligt at søge puljen. 

Du kan også undersøge, om DIF og DGI's sommerpulje kunne være relevant for dig.