Udendørs baner

Der er gode muligheder for at spille fodbold og tennis tæt på Vemmelevhallen.

Fodboldbaner

Lige bagved hallen ligger der er række græsbaner, som primært bliver brugt til fodbold. Det drejer sig om:

2 X 11-mandsbaner på græs: Den ene bane benyttes primært til træning. På denne bane går nogle af de mindre baner på tværs, og disse baner kan dermed ikke benyttes samtidigt. Denne bane er fuldt oplyst. Den anden 11-mandsbane benyttes primært som kampbane. Banen har to store spillerbokse samt en elektronisk måltavle. Denne bane er ikke oplyst

1 X 11-mandsbane på kunstgræs: Banen har mulighed for opdeling, så der skabes to 8-mandsbaner på tværs. Banen har en spillerboks på hver side. Bag hvert mål er der store stålhegn, der forhindrer, at bolden ryger for langt væk. Omklædningsrummene ligger ca. 100 meter væk fra banen i klubhuset. Banen er fuldt oplyst.

2 X 8-mandsbaner på græs: Den ene bane ligger på tværs af en 11-mandsbane, og det er dermed ikke muligt at bruge begge baner på samme tid. Banen er oplyst. Den anden 8-mandsbane ligger for sig selv og er ikke oplyst.

2 X 5-mandsbaner på græs: Begge baner ligger på tværs af 11-mandsbanen og kan således ikke benyttes, hvis der skal spilles på denne. Begge baner er fuldt oplyst.

2 X 3-mandsbaner på græs: Den ene bane er lettere oplyst, mens den anden slet ikke er oplyst.

Tennisbaner

Ved siden af hallen ligger der desuden to tennisbaner.