Storebæltshallen

Storebæltshallen er den største hal i Korsør og er oplagt til store og mellemstore idræts- og kulturarrangementer.

Storebæltshallen er en kommunalt ejet og drevet hal, som er opført i 1966 og renoveret i 2007.

Hallen ligger midt i Korsørs sydlige bydel og har et gulvareal på 1.080 m2 samt en tilhørende gymnastiksal på 190 m2. 

Storebæltshallen er af brandmyndighederne godkendt til maksimalt 1.100 personer.  

Velegnet til

Selve hallen kan fx bruges til håndbold (harpiks er tilladt i hallen), minihåndbold, indendørs fodbold, gymnastik, badminton (6 baner), volleyball (3 baner) og boksning.

Den er også velegnet til afholdelse af fester, koncerter, messer, udstillinger, stormøder, loppemarkeder, shows og konferencer.

Hallen har et robust linoleumsgulv, hvilket betyder, at ikke-idrætslige arrangementer kan gennemføres uden udlægning af beskyttelsesgulv.

Gymnastiksalen er velegnet til bl.a. gymnastik, skoleidræt og minibasket. Derudover kan salen bruges til "tillægsrum", hvis der er store arrangementer i den "store" hal ved siden af. Salen kan fx bruges til garderobe, madboder osv.

Tilskuerforhold

Hallen har en tribune med klapsæder på den ene langside. Der er i alt 269 siddepladser. Derudover er det muligt at stå op rundt om banen.

Omklædning og toiletter

Hallen har i alt 5 omklædningsrum. Der er badefaciliteter og toiletter i alle omklædningsrum. Derudover er der også enkelte små toiletter rundt omkring i hallen.

Rekvisitter i hallen

Der er 6 badmintonnet, 3 volleyballnet, håndboldmål, fodboldbander, diverse bolde, gymnastikredskaber (ringe, måtter osv.) samt redskaber til skoleidræt mm. i selve hallen. 

I gymnastiksalen er der 2 basketballnet i hver sin ende, ringe i loftet, ribber langs væggen, diverse gymnastikredskaber (kan lånes efter aftale), reb fra loftet og store madraser. 

Cafeteria

Hallen har et stort, flot cafeteria. Cafeteriet er til dagligt nedlagt, men kan efter aftale lånes/lejes til diverse arrangementer. Der er plads til 60-80 spisende gæster i cafeteriet.

Cafeteriet indeholder bl.a. fryser, køleskab, frituregryde mm.

Andre lokaler

Hallen har et mødelokale med plads til ca. 20-25 personer. Lokalet har en tavle og et lille fjernsyn.

Derudover er der et mindre styrkelokale, som primært bruges af håndboldklubben. 

Endelig er der mulighed for at gøre brug af en garderobe med bøjler.

Ekstra borde og stole

Hallen har ca. 500 ekstra stole og ca. 70 ekstra borde til rådighed. 

IT

I hallen er der trådløst internet, digital måltavle, ur, lærred, højtalere og et mobilt musikskab. I det ene hjørne af hallen er der mulighed for at flytte musikskabet op, så musikken kan styres derfra.

I gymnastiksalen er der trådløst internet samt et stort musikanlæg. 

Tilgængelighed for handicappede

Der er handicapelevator mellem hallens to planer. Derudover er der mulighed for at opstille ramper, så kørestole kan komme over diverse kanter. Hallen har også handicaptoiletter. 

Hjertestarter

Udenfor hallens hovedindgang hænger der en hjertestarter. 

Transport og parkering

Hallen ligger tæt på busstoppested, hvorfra der kører busser til både Korsør Station og Slagelse Station. Derudover ligger hallen tæt på motorvejen. 

Der kan parkeres lige over for hallen (ved Super Brugsen), hvor der er 100-150 parkeringspladser. Der er også parkeringspladser ved Dahlsvej og Gasværksvej. 

Levering af materiel

Sker nemt via de to brede bagindgange. Den ene er beregnet til rullende materiel. 

Hvordan booker jeg en bane?

Booking af faciliteter sker via bookingsystemet Webbook, som administreres af Fritidsafdelingen.

Retningslinjer for lån/leje

Siden er sidst opdateret 29. maj 2020