Korsørhallen

Korsør Hallen er renoveret for nyligt og er en topfacilitet til bl.a. volleyball, ligesom hallen ligger centralt i forhold til transport.

Korsør Hallen er en kommunalt ejet og drevet hal, som er opført i 1970.

Hallen har et frit gulvareal på 1.233,9 m2. Dertil kommer et judolokale på 217 m2. 

Hallen er af brandmyndighederne godkendt til maksimalt 624 personer. 

Hallen er velegnet til

Badminton, volleyball, basketball, håndbold (brug af harpiks er ikke tilladt), gymnastik, atletik, indendørs fodbold, judo, minihåndbold og skoleidræt.

Hallen lægger gulv til Volleyklubben Vestsjællands kampe i den bedste danske volleyrække, ligesom den har været vært for enkelte volleyball-landskampe.  

Tilskuerforhold

I hallen er der mobile tilskuerpladser, som nemt kan tages op og ned. Disse giver plads til 200-250 tilskuere.

Rekvisitter

Hallen rummer bl.a. madrasser, indendørs bander, diverse mål og net mm. 

Derudover råder hallen over ca. 200 stole og ca. 50 borde, som kan opstilles i hallen. Der kan skaffes flere borde og stole efter aftale.

IT

Hallen har trådløst internet, nyere musikanlæg med mikrofon, digitale måltavler og elektronisk infoskærm. Derudover er der et lærred i judo-/mødelokalet.

Omklædning og toiletter

Hallen har i alt 6 omklædningsrum (2 til kvinder og 4 til mænd).

Tre af omklædningsrummene er primært til udendørs aktiviteter, men kan sagtens bruges til større arrangementer. Der er badefaciliteter i alle omklædningsrummene. 

Der er toiletter i nogle af omklædningsrummene samt rundt omkring i hallen. 

Cafeteria/køkken

Hallen har ikke noget cafeteria. Volleyklubben Vestsjælland har dog en lille kiosk, som er åben til kampe. Derudover er der et stort køkken i hallen med alt, hvad der behøves.

Hvis du ønsker at benytte køkkenet til et arrangement, skal du kontakte Fritidsafdelingen og Volleyklubben Vestsjælland. 

Mødelokaler

Hver klub tilknyttet hallen har deres eget lille mødelokale. Derudover kan det store judo-/mødelokale bookes.

Tilgængelighed for handicappede

Der er elevator til VIP-området, som ligger oppe af et par trappetrin. Derudover er der handicaptoiletter samt ramper til forhøjninger i hallen.

Hjertestarter

Der er 2 hjertestartere. En ved indgangen til hallen, på venstre side. Den anden sidder udenfor hallen. 

Transport og parkering

Nærmeste busstoppested ligger ca. 500 meter væk, og der er ca. 2-3 km til Korsør Station, hvor der kører tog mod København, Fyn og Jylland.

Nærmeste motorvejsafkørsel ligger 2 kilometer fra hallen.

Der er plads til 100-150 biler ude foran hallen. 

Levering af udstyr

Der er en stor port ind til hallen, så der let kan komme større ting ind. Derfor er det let at få leveret udstyr og varer til hallen.

Udendørs baner og faciliteter

Udenfor Korsør Hallen ligger der både et fodboldstadion, forskellige fodboldbaner samt et atletikstadion. Du kan læse mere om faciliteterne ved at trykke på "Udendørs faciliteter" i menuen. 

Hvordan booker jeg en bane?

Booking af faciliteter sker via bookingsystemet Webbook, som administreres af Fritidsafdelingen.

Retningslinjer for lån/leje