Udendørs faciliteter

Idrætsanlægget ved Korsør Hallen rummer både atletikstadion og masser af fodboldbaner.

Korsør Ny Stadion

Består af 3 fodboldbaner på græs: En 5-mandsbane, en 8-mandsbane og en 11-mandsbane. Sidstnævnte kan deles i to 8-mandsbaner.

Der er en stor elektronisk måltavle og 2 store spillerbokse. Der er dog ikke noget lysanlæg. Banen benyttes kun som kampbane.

Der er omklædningsrum og toiletter i klubhuset, som ligger ca. 100 meter fra banerne.

Korsør Gl. Stadion

Korsør Gl. Stadion ligger 300-400 meter fra omklædningsrummene på Korsør Ny Stadion.

Korsør Gl. Stadion består af i alt 10 baner: Tre 3-mandsbaner på græs, tre 5-mandsbaner på græs, to 8-mandsbaner (på tværs af 11-mandsbanen), en 11-mandsbane på græs og en 11-mandsbane på kunstgræs. 

Der er knyttet to nybyggede toiletter til Korsør Gl. Stadion. Derudover er der udendørs vandhane til opfyldning af vanddunke. Vandhanen lukkes dog om vinteren, så rørene ikke fryser til.

Der er lysanlæg på kunstgræsbanen, men ikke på de øvrige baner.

Korsør Atletik Stadion

Stort atletikstadion med mange forskellige muligheder indenfor atletikkens verden, for eksempel kuglestød, løb, spydkast, hammerkast, diskoskast, længdespring, trespring og stangspring.

Der er omklædningsrum og toiletter i klubhuset, som ligger ca. 25 meter fra banen.

Den 400 meter lange løbebane rundt om hele stadion er oplyst af lamper.

Derudover er der højtalere monteret til lamperne, så der kan spilles musik eller kommenteres under konkurrencerne.

Guide til bookingsystem

Retningslinjer for lån/leje

Siden er sidst opdateret 18. april 2021