Spring til...

Dyhrs Hallen

Dyhrs Hallen er en privatejet hal med moderne faciliteter og masser af naturligt lys fra de store, gennemgående vinduespartier

Størrelse og kapacitet

Dyhrs Hallen er opført i 2020 af privatskolen Dyhrs Skole og består af selve hallen og en mindre gymnastiksal.

Du finder Dyhrs Hallen på Sct. Pedersgade 18A, 4200 Slagelse.

Selve hallen er i alt 1.040 m2 og er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 720 personer.

På den ene langside i hallen er der opstillet siddeplateauer med plads til ca. 100 personer.

Hallen er velegnet til

  • Badminton (5 baner)
  • Volleyball
  • Håndbold (uden harpiks) og minihåndbold
  • Gymnastik
  • Basketball (3 baner på tværs, derfor kun mulighed for træning)
  • Skoleidræt
  • Store foredrag

Udstyr

Hallen har et stort redskabsrum med alt nødvendigt udstyr til skoleidræt og andre aktiviteter.

Hallen har fx diverse net, bolde og madrasser. 

Hallen rummer 390 stole, som kan bruges til fx foredrag og stævner. Hallen har dog ikke nogen borde.

Hvis du skal bruge borde til dit arrangement/aktivitet, skal du derfor låne/leje dem udefra.

Gymnastiksal

Gymnastiksalen er i alt 178 m2 og er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 149 personer.

Lokalet er lyst og moderne indrettet og har et mindre depotrum tilknyttet.

Brug fx gymnastiksalen til gymnastik, dans, zumba, yoga, møder og mindre foredrag.

Gymnastiksalen har ribber langs den ene væg.

Derudover er der transportable spejle, som tilsammen kan udgøre en hel spejlvæg. 

I depotrummet finder du træningsmåtter til brug for øvelser på gulvet. 

Det er ikke tilladt at spille bold i gymnastiksalen. 

IT

Både hallen og gymnastiksalen har:

  • Trådløst internet
  • Højtalere og mikrofoner
  • Projektor med tilhørende lærred
  • Måltavle
  • Elektriske mørklægningsgardiner til at dække de store vinduespartier

Book hallen til din aktivitet

Slagelse Kommune har en aftale med Dyhrs Skole om køb af timer i Dyhrs Hallen.

Din forening mv. kan derfor booke hallen til træning, kampe, arrangementer osv. 

Du booker Dyhrs Hallen via tilskuds- og bookingsystemet Winkas.

Bemærk at det kun er muligt at booke/ansøge om tider i Dyhrs Hallen i forbindelse med den årlige haltidsfordeling. 

Få hjælp til, hvordan du booker

Praktisk info

Tilgængelighed

Dyhrs Hallen er meget handicapvenlig, idet både hallen og gymnastiksalen ligger i stueplan.

Derudover rummer hallen 1 handicaptoilet, og på parkeringsarealet udenfor er der plads til handicapkøretøjer.

Hjertestarter

Udenfor ved hovedindgangen finder du 1 hjertestarter.

Omklædning og toiletter

Dyhrs Hallen har både almindelige omklædningsrum og 1 dommeromklædningsrum. I alle almindelige omklædningsrum er der 4 brusere.

Hallen rummer 6 toiletter, hvoraf 1 er et handicaptoilet.

Parkering og transport

Der er 20 parkeringspladser tilknyttet Dyhrs Hallen med 3 timers parkering ved brug af P-skive.

Du finder desuden masser af parkeringspladser ved Sprogskolen, som ligger kun 50 meter fra hallen.

Udenfor Dyhrs Hallen er der også stativer til cykler.

Fra hallen er der 8-10 minutter til fods til Slagelse Station, hvor der afgår tog til både København, Fyn og Jylland og busser til forskellige dele af vores kommune og nabokommunerne.

Nødudgange

Der er i alt 4 nødudgange i Dyhrs Hallen.

Kontaktpersoner

Bookingkoordinator

Jeanette Egesø

21 43 17 23 jeege@slagelse.dk
Serviceleder

Brian Madsen

30 55 90 20 brm@dyhrs-skole.dk