Spring til...

Skolehal på Solskinsskolen - Skælskør Skole

Brug skolehallen, den tilknyttede skydekælder eller den nærliggende gymnastiksal til din aktivitet

Størrelse, kapacitet og plantegning

Skolehallen på Solskinsskolen - Skælskør Skole er en kommunalt ejet og drevet hal, som er opført i 1980. 

Du finder hallen på Skolevej 8, 4230 Skælskør.

Halgulvet er en fuld håndboldbane, dvs. at banen 20 m bred og 40 m lang inden for stregerne/banderne.

Hallen er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 650 personer. 

Der kan sidde 50 personer på bænkene på langsiden.

Derudover er der 50-100 ståpladser rundt omkring i hallen.

Se plantegning for hallen

Hallen er velegnet til

  • Badminton (5 baner)
  • Volleyball
  • Basketball (3 mindre baner på tværs eller 1 stor bane på langs)
  • Håndbold (brug af harpiks er ikke tilladt)
  • Floorball
  • Indendørs fodbold
  • Gymnastik
  • Tennis (1 bane)

Udstyr og IT

Hallen rummer både håndboldmål, badmintonnet, tennisnet og flytbare basketballnet/-standere. 

I hallen er der ca. 150 stole. Hallens indendørs bander kan bruges som borde (giver ca. 75 borde med plads til 6 personer ved hvert bord).

Hallen har trådløst internet, et stort lærred og elektronisk måltavle. Hallen har dog hverken projektor eller musikanlæg.

Kontakt skolen, hvis du skal bruge musikanlæg til din aktivitet. 

Andre lokaler i hallen

  • Skydekælder med 15 meter skydebane til riffel og pistol. 
  • Anretterkøkken på 22,7 m2 uden udstyr. Der er ikke noget cafeteria i hallen. 
  • Garderobe med toilet.
  • Motionsrum, som lærerforeningen på skolen ejer.

Book tid til din aktivitet

Du booker skolehallen og skydekælderen via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. Her kan du også se, hvornår hallen og skydekælderen er ledig.

Få hjælp til, hvordan du booker

Praktisk info

Omklædningsrum og toiletter

Hallen har 2 store omklædningsrum (1 til mænd og 1 til kvinder). I begge omklædningsrum er der badefaciliteter, toilet og et indbygget omklædningsrum til lærere/dommere.

Derudover er der 4 toiletter (2 til herrer og 2 til damer) i forgangen til hallen.

Hjertestarter

Du finder hjertestarteren udenfor ved indgangen til hallen. Der er ikke nogen førstehjælpskasse i hallen. 

Tilgængelighed

Hallen har både rampe og 1 handicapparkeringsplads. 

Transport og parkering

Der er ca. 50-70 parkeringspladser til dig, som kommer i bil. 

Nærmeste busstoppested ligger ca. 5 minutters gang fra hallen. Herfra kører der busser til bl.a. Korsør Station og Skælskør Busterminal.

Flugtvejsplan

Se flugtvejsplanen for skolehallen

Gymnastiksal

Inde på selve skolen finder du en gymnastiksal på 9 x 18 m, som af brandmyndigheden er godkendt til maksimalt 132 personer. 

Salen er især velegnet til gymnastik og rummer både bom, madrasser og måtter. Der hænger tov og ringe ned fra loftet, og der er ribber på begge langsider. Der er dog ikke noget musikanlæg. 

Der er ikke omklædningsrum tilknyttet salen. Brug i stedet omklædningsrummene ved skolehallen.

Salen ligger handicapvenligt placeret lige ved indgangen til skolen. Der er dog ikke noget handicaptoilet.  

Udendørs faciliteter

Der er flere forskellige aktivitetsmuligheder for dig lige udenfor hallen. 

Gør fx brug af minibanerne til basketball og/eller de mindre, indhegnede fodboldbaner (både grus og kunststof).

Du kan bruge kunststofbanen til mange forskellige idrætsgrene.

Kontaktpersoner

Bookingkoordinator

Jeanette Egesø

21 43 17 23 jeege@slagelse.dk
Hjælp i forbindelse med ophold i hallen

AW-team

25 38 67 75
Ved akutte problemer med bygning eller drift

Akutvagten

58 57 40 45