Spring til...

Skælskørhallen

Skælskørhallen byder på både halgulv, klatrevæg, multirum, cafeteria og mødelokaler, og du kan derfor bruge hallen til mange forskellige aktiviteter

Størrelse, kapacitet og plantegning

Skælskørhallen er en selvejende hal fra 1972, som ligger på Sorøvej 90, 4230 Skælskør.

Hallens samlede areal er ca. 2.800 m2. Det opstregede halgulv er 20 x 40 m. Dog er der et par meter rundt om banen. Det gør det samlede gulvareal en smule større end 800 m2.

Hallen er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 640-800 personer. Antallet afhænger af, om der er åbent til cafeteriet, da dette i givet fald vil fungere som brandvej.

I særlige tilfælde har hallen fået tilladelse til 1.000 personer.

Hallen rummer ca. 400 siddepladser og ca. 600 ståpladser. 

Se plantegning for kælderplan

Se plantegning for stueplan

Hallen er velegnet til

  • Håndbold (harpiks er tilladt)
  • Volleyball (3 baner)
  • Indendørs fodbold
  • Gymnastik
  • Badminton (5 baner)
  • Klatring
  • Bordtennis
  • Skole- og senioridræt
  • Koncerter og udstillinger
  • Messer, konferencer og fester 

Hallen har for eksempel været vært for DM i klatring, Flying Superkids og masser af kampe i badmintonligaen.

Udstyr, IT og scene

Hallen har alt det gængse udstyr til idræt (diverse bolde, mål, bander og net).

Derudover har hallen borde og stole til ca. 420 personer. Det er hallens bander, der bliver brugt til borde. Der er plads til 6 spisende gæster ved hver bande/bord. 

Der er gratis trådløst internet, som dog kræver kode (navn: multirum, kode: Multirum1).

Derudover rummer hallen både lærred, projektor, elektronisk måltavle, infoskærm og lyd- og musikanlæg med tilhørende mikrofon.

Scene og tribune

Hallen har en scene på ca. 40 m2. Scenen bliver opbygget af plader af 1 x 2 m og kan formes på alle ønskelige måder. Benene til scenen fås i højderne 20, 40, 60, 80 og 100 cm.

Scenen kan laves om til en mindre tribune med plads til ca. 100 personer. 

Multirum

Hallen har et multirum på 112 m2 med plads til 150 personer. 

Brug multirummet til fx dans, yoga, karate, spinning, foredrag og fester. 

Multirummet har både musikanlæg, højtalere, projektor, lærred og et forhøjet podie/scene på 45 m2.

Podiet/scenen kan fx bruges af oplægsholdere, talere eller af instruktører, der skal undervise.

Du kan desuden få opstillet borde og stole i rummet.

Klatrevæg og motionsrum

I den ene ende af hallen er der en ca. 17 m høj klatrevæg, hvor du bl.a. kan klatre med hovedet nedad. 

På sigt kommer der også en bouldervæg i hallen. 

I hallens kælder finder du et moderne motionsrum med de mest almindelige maskiner og vægte.

Cafeteria og mødelokaler

Hallen har et cafeteria, hvorfra du kan bestille mad til dit arrangement eller købe mad og drikke til 3. halvleg.

Der er et stort køkken med alt nødvendigt udstyr tilknyttet cafeteriet.

Der er plads til ca. 100 gæster i cafeteriet.

Skælskørhallen byder desuden på 3 lokaler, som du kan booke til møder:

  • Mødelokale på 47 m2 i stueplan
  • Mødelokale på 32 m2 i stueplan
  • Mødelokale på 44 m2 i kælderplan

Der er mulighed for projektor på hvid væg og opstilling af borde og stole.

Book tid til din aktivitet

Du booker Skælskørhallen via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. Her kan du også se, hvornår hallen og dens lokaler/faciliteter er ledige.

Få hjælp til, hvordan du booker

Praktisk info

Omklædningsrum og toiletter

Hallen har i alt 8 omklædningsrum med badefaciliteter og toilet.

Der er også toiletter ved hallens hovedindgang: 1 herretoilet med 2 toiletrum og 3 pissoirer. Og 1 dametoilet med 3 toiletrum.  

Tilgængelighed

Som kørestolsbruger får du adgang til hallens stueplan (hvor bl.a. halgulv og multirum er placeret) via enten rampen ved hovedindgangen eller via det store redskabsrum.

I hallens stueplan finder du desuden 1 handicaptoilet. 

Parkeringsarealet udenfor hallen er stort og har plads til handicapkøretøjer. 

Hjertestarter

Hjertestarteren hænger udenfor mellem Skælskørhallen og Skælskør Badmintoncenter.

Du finder desuden en førstehjælpskasse i hallens cafeteria. 

Transport og parkering

Der er ca. 500 parkeringspladser i området til dig, som kommer i bil. 

Nærmeste busstoppested ligger ca. 1 km fra hallen. Herfra opnår du direkte forbindelse til bl.a. Skælskør Busterminal, Korsør Station og Næstved Station.

Andre faciliteter i området

Lige ved siden af Skælskørhallen ligger Skælskør Badmintoncenter, som byder på attraktive faciliteter til badminton.

Og udenfor hallen finder du både fodboldbaner (kunstgræs og græs), krolfbane og petanquebaner.

Få mere info om Skælskør Badmintoncenter

Få mere info om de udendørs baner

Kontaktpersoner

Halinspektør

Dennis Holm

28 15 37 36 info@skaelskoerhallen.dk
Bookingkoordinator

Jeanette Egesø

21 43 17 23 jeege@slagelse.dk