Agersøhallen
Størrelse, kapacitet og plantegning
Agersøhallen er en selvejende hal fra 1975, som du finder på Gamlevej 6, 4244 Agersø.
Hallens samlede areal er 543 m2, og selve halgulvet er 286,5 m2.
Hallen er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 200 personer.
Tilskuermulighederne i hallen er meget begrænsede. Der er dog bænke til tilskuere på halgulvets ene langside, ligesom du fra hallens mødelokale har et godt overblik over aktiviteterne på halgulvet.
Hallen er velegnet til
- Badminton (2 baner)
- Volleyball
- Fitness
- Gymnastik
- Yoga & Core
- Basketball
- Hockey
DGI bruger desuden hver sommer hallen til familielejr.
Det er ikke tilladt at bruge harpiks i hallen.
Udstyr og IT
Agersøhallen rummer:
- Basketballnet
- Volleyballnet
- Badmintonnet
- Hockeymål
- Fitness-udstyr
- Små oppustelige fodboldmål
Derudover er der borde og stole til ca. 220 personer.
Hallen har både fibernet, 1 projektor og 1 tilhørende lærred.
Mødelokale
Hallen har et hyggeligt mødelokale på 26 m2 med plads til ca. 30 personer og med god udsigt til halgulvet.
Du kan både holde møder og spille dart og billard i lokalet.
I tilknytning til mødelokalet finder du desuden et køkken.
Hallen har ikke noget cafeteria.
Evt. serveringer/kiosksalg kan dog aftales med halbestyreren (se kontaktinfo i boks).
Book tid til din aktivitet i hallen
Kontakt Agersøhallen, hvis du ønsker at bruge hallen til en aktivitet eller et arrangement (se kontaktinfo i boksene på siden).
Praktisk info
Omklædning og toiletforhold
Hallen har 2 omklædningsrum. Der er 3 brusere og 1 toilet i hvert omklædningsrum.
Derudover finder du 2 toiletter på 1. salen (ved mødelokalet) og 1 toilet ved indgangen til hallen.
Hjertestarter
Hallen har 1 hjertestarter. Du finder hjertestarteren i gangen, hvor du går ind i hallen. Yderdøren er normalt åben hele døgnet, så du altid kan få adgang til hjertestarten.
Inde i hallen er der desuden 1 førstehjælpskasse.
Tilgængelighed
Der er rampe ved indgangsdøren, så du let kan få adgang til hallen, hvis du bruger kørestol. Både halgulv og omklædningsrum er placeret i stueplan.
Transport og parkering
Agersøhallen ligger på en ø. Du kommer til Agersø ved hjælp af bus 907 til Stigsnæs Havn og herefter en færge til øen. Fra havnen er der ca. 10 minutters gang til hallen.
Du kan også tage bilen til Stigsnæs Havn og parkere ved havnen eller tage bilen med på færgen.
Der er plads til 6-8 biler på parkeringspladsen ved hallen.
Mulighed for overnatning
Agersø Naturcenter, der ligger i den gamle folkeskolebygning ved siden af hallen, har plads til 30 overnattende gæster i køjesenge.