Korsørhallen
Størrelse, kapacitet og plantegning
Korsørhallen er en kommunalt ejet og drevet hal, opført i 1970.
Du finder hallen på Tovesvej 30B, 4220 Korsør.
Hallens gulvareal er 1.233,9 m2. Derudover rummer hallen et judolokale på 217 m2.
Hallen har mobile tribuner, som nemt kan tages op og ned, hvis du skal bruge dem. Der er plads til ca. 100-150 tilskuere på de mobile tribuner.
Hallen er af brandmyndigheden godkendt til maksimalt 624 personer.
Hallen er velegnet til
- Badminton (6 baner)
- Volleyball (2 kampbaner, 3 mindre baner på tværs eller 6 skolebaner)
- Basketball (2 baner)
- Håndbold (brug af harpiks er ikke tilladt)
- Minihåndbold
- Tennis (1 bane)
- Gymnastik
- Atletik
- Indendørs fodbold (1 stor bane eller 2 mindre)
- Judo
- Senioridræt og skoleidræt
Hallen lægger gulv til Volleyklubben Vestsjællands kampe i den bedste volleyrække, ligesom den har været vært for volleyball-stævner og enkelte volleyball-landskampe.
Derudover har Korsør Hallen dannet ramme om bl.a. fodboldstævner, koncerter, skolestævner mm.
Udstyr og IT i hallen
Hallen rummer
- Madrasser og måtter
- Indendørs bander
- Diverse mål og net
- Lærred til spydkast & kuglestød
- Stangspringgrav
- Hække
- Løbebane
Hallen råder over ca. 200 stole og ca. 50 borde, som kan opstilles i hallen.
Hallen har desuden trådløst internet, musikanlæg med mikrofon, digitale måltavler og elektronisk infoskærm.
Andre lokaler
Hallen rummer et mødelokale med ca. 13 borde og 80 stole for enden af hallen. Der er lærred + internetstik i lokalet.
Derudover kan det store judolokale også bruges til møder. Lokalet skal dog først ryddes for måtter. Lokalet har lærred, men ikke noget internetstik.
Cafeteria/køkken
Hallen har ikke noget cafeteria. Volleyklubben Vestsjælland har dog en lille kiosk, som er åben til klubbens kampe. Derudover har hallen et stort køkken med alt nødvendigt udstyr.
Kontakt Fritidsafdelingen og Volleyklubben Vestsjælland, hvis du ønsker at benytte køkkenet til et arrangement.
Book tid til din aktivitet
Du booker Korsørhallen via tilskuds- og bookingsystemet Winkas. Her kan du også se, hvornår hallen og dens faciliteter/lokaler er ledige.
Praktisk info
Omklædningsrum og toiletter
I hallen finder du 7 omklædningsrum med badefaciliteter og toilet (3 omklædningsrum til kvinder og 4 til mænd).
3 af omklædningsrummene (1 til kvinder og 2 til mænd) er beregnet til udendørs aktiviteter.
Hallen rummer 8 toiletter og 1 handicaptoilet
Tilgængelighed
Korsørhallen er en handicapvenlig facilitet.
Der er elevator til VIP-området, ligesom der er ramper til andre forhøjninger i hallen. Derudover rummer hallen 1 handicaptoilet.
Der er dog ikke nogen handicapparkeringspladser uden for hallen.
Hjertestarter
Hallen har 2 hjertestartere. Den ene hænger ved indgangen til hallen (på venstre side). Den anden hænger udenfor hallen.
Transport og parkering
Der er flere busstoppesteder i hallens nærområde (ligger ca. 10-15 minutters gang fra hallen).
Herfra kan du opnå forbindelse til fx Korsør Station, Slagelse Station og Skælskør Busterminal.
Korsør Station ligger ca. 30 minutters gang fra hallen.
Udenfor hallen er der et parkeringsareal med plads til ca. 100-150 biler til dig, som ankommer i bil.
Nærmeste motorvejsafkørsel ligger 2 kilometer fra hallen.
Flugtvejsplan
Se flugtvejsplan for Korsørhallen
Levering af udstyr
Der er en stor port ind til hallen, så du let kan få store ting ind og ud af hallen.
Udendørs faciliteter
Udenfor Korsørhallen finder du både et fodboldstadion, forskellige fodboldbaner og et atletikstadion.