Booking

Sådan booker du en idrætshal til din aktivitet eller dit arrangement.

Når du har fundet den helt rigtige idrætshal til din aktivitet/dit arrangement, skal du booke faciliteten via tilskuds- og bookingsystemet Winkas.

Du kan også booke fx skole- og mødelokaler og udendørs baner og idrætsanlæg via Winkas. 

Lynguide til bookingsystem
  • Hvordan opretter du en bruger?

    Booking af faciliteter i tilskuds- og bookingsystemet kræver, at du er logget ind.

    Hvis du ikke har login, kan du oprette dig som ny bruger ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema i systemet. 

  • Hvordan booker du en facilitet?

    Via fold ud-menuen "Find lokation", der ligger på forsiden af tilskuds- og bookingsystemet, kan du få et hurtigt overblik over bl.a. kultur- og idrætsfaciliteter i Slagelse Kommune. 

    Hvis du klikker på den facilitet, der er relevant for lige netop din aktivitet/arrangement, så kommer du hen til den side, hvor du kan booke faciliteten. 

    Du kan også vælge at trykke på boksen "Opret booking", som ligeledes ligger på tilskuds- og bookingsystemets forside. Her får du mulighed for at vælge mellem forskellige type af bookinger, fx sæsonbookinger. 

    Godt at vide

    Under facilitetspræsentationerne på sportshals-hjemmesiden linker vi desuden direkte til det sted i tilskuds- og bookingsystemet, hvor du kan booke den pågældende facilitet.

    Det betyder, at du slipper for selv at skulle finde frem til faciliteten i tilskuds- og bookingsystemet, og du sparer dermed noget tid. 

  • Hjælp til booking af facilitet

    Hvis du får brug for hjælp i forbindelse med brug af tilskuds- og bookingsystemet, er du meget velkommen til at kontakte bookingkoordinator Jeanette Egesø på tlf. 21 43 17 23 eller på mailen fritid@slagelse.dk.

  • Sparring til valg af facilitet

    Hvis du skal afholde et stort arrangement og er i tvivl om, hvilken facilitet der vil passe til lige netop dit arrangement, så er du meget velkommen til at kontakte event- og projektkoordinator Malene Gerding Nielsen på tlf. 20 55 59 81 eller på mailen manmn@slagelse.dk.

  • Retningslinjer for lån/leje

    Nedenfor har vi samlet de gældende retningslinjer for lån/leje af faciliteter på kultur- og fritidsområdet samt gældende takstblade.

    I retningslinjerne kan du bl.a. finde svar på, om du skal betale leje for brug af vores faciliteter.